Hovedpine og Migræne
Hovedpine – rammer alle aldre
Hovedpine er meget udbredt blandt voksne såvel som børn og unge, og oftest er hovedpinen mild og forbigående. Mere end 800.000 danskere har migræne eller hyppig hovedpine, hvoraf 6 ud af 10 lider af spændingshovedpine. 8 ud af 10 vil opleve hovedpine i løbet af et år, hvor kvinder er mere disponerede end mænd, men tendensen er stigende hos begge køn, og størst i den arbejdsdygtige aldersgruppe. Mere end 3% af den danske befolkning lider af kronisk hovedpine.
Hvad er hovedpine?
Der findes mange forskellige slags hovedpiner, og man deler disse op i enten primære eller sekundære hovedpinetyper – altså hvorvidt hovedpinen er, eller ikke er forårsaget af anden underliggende sygdom.
Primære hovedpiner
Spændingshovedpine er den hyppigste form for hovedpine. Hovedpinen skyldes primært psykiske eller sociale problematikker såvel som spændinger i musklerne på hals, nakke eller skuldre – læst evt mere om nakkesmerter her. Hovedpinen kan være kronisk eller komme periodevist, og den er karakteriseret ved en trykkende, klemmende eller pressende fornemmelse typisk på panden, tindingen eller nakken, og ofte lokaliseret på begge sider af hovedet på samme tid. Mange vil også opleve svimmelhed.
Migræne er den næsthyppigste hovedpine. Den optræder som regel ensidigt i anfald af timer til dages varighed, og nogle vil forinden anfaldene opleve et forvarsel (aura). Typisk vil man opleve lyd- og lysoverfølsomhed, kvalme eller opkast. Smerten kan føles pulserende, og forværres ved fysisk aktivitet.
Klyngehovedpine, også kaldt ”Hortons Hovedpine”, rammer oftest mænd og opstår som periodiske anfald fra nogle minutter til et par timers varighed. Smerteintensiteten er stræk og ofte lokaliseret bag det ene øje. I forbindelse med hovedpinen kan der ses tåreflod, rindende næse og/eller sved i ansigtet på den side, hvor hovedpinen er lokaliseret.
Trigenimusneuralgi er en sjælden hovedpine og rammer oftest ældre og primært kvinder. Smerten er lokaliseret på hele den ene side af ansigtet, og opstår typisk spontant, men kan også komme efter tandbørstning, tale, synkning eller ved kulde. Smerten kan forveksles med tandpine eller ørepine, og er intens jagende skarp/stikkende af karakter. Den kan vare sekunder til et par minutter af gangen, og optræder oftest i perioder af gangen.
Sekundære hovedpiner
Medicinoverforbrugshovedpine opstår som bivirkning ved brug af lægemidler, ironisk nok typisk smertestillende eller mod migræne. Den er ofte kronisk grundet et længerevarende indtag af medicin.
Posttraumatisk hovedpine opstår få dage efter en hoved- eller nakkeskade, kan kan minde om en blanding mellem spændingshovedpine og migræne. Den opdeles en en akut og kronisk variant, hvor den akutte
aftager i løbet af 3 måneder, mens den som kroniske kan være vedvarende og ofte optræder som en del af ”posttraumatisk stresssyndrom” (PTSD).
Blødninger, blodpropper, infektioner, forhøjet blodtryk og svulster hører til meget sjældne årsager, der alle har det til fælles, at de sekundært til sygdommen kan give hovedpiner. Ofte har man også andre symptomer som manifesterer sig under sygdommen. Disse sygdomme udgør under 1% af alle henvendelser til sundhedsvæsenet i forbindelse med udredning og behandling af hovedpine.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Behandling af hovedpine: Selvom hovedpiner ofte er helt ufarlige, kan det være en god ide at søge hjælp hos en kiropraktor eller fysioterapeut. Det er især en god ide, hvis du er bekymret, ikke har oplevet bedring inden for et par uger, eller blot ønsker rådgivning, vejledning og evt. manuel behandling. Har du føleforstyrrelser i ansigtet, hængende mundvige og øjenlåg eller svært ved at holde væske i munden uden at spilde, fået en ny og ukendt hovedpine, kaster op, er svimmel eller har syns- og høreforstyrrelser, eller sygdomsfornemmelse og influenza-lignende symptomer, er det vigtigt, at du henvender dig og bliver undersøgt.
Undersøgelse hos rygcenter i Århus
Hos Corpus Care, i Århus C, er vi altid parat til at hjælpe dig, uanset hvilken hovedpine, du måtte lide af. Vi er meget kompetente inden for undersøgelse, udredning og behandling af akutte såvel som kroniske hovedpiner, og vi lever altid op til gældende kliniske retningslinjer. Vores tværfaglige setup gør os i stand til at undersøge, konferere og udrede på tværs af flere sundhedsprofessioner, for at sikre dig det mest trygge og effektive forløb fra du kommer, til du går.
Du kan læse mere om, hvad vi kan gøre for dig i vores rygcenter i Århus C, her
Ønsker du at bestille en tid til konsultation, kan du se telefontider og kontakte hos her. Da det ikke kræver en lægehenvisning at få en konsultation hos en kiroprakator, kan du også vælge at booke en tid online.