Rygsmerter og lændesmerter

Rygsmerter - en udbredt lidelse

Rygsmerter og lændesmerter er den største folkesygdom, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Ondt i ryggen eller lænden påvirker dagligt 600 millioner mennesker på verdensplan, og i Danmark alene søger knap 1 million danskere hvert år behandling for deres smerter i ryggen. Rygsmerter er den største årsag til henvendelse hos læge, kiropraktor og fysioterapeut, og er den største årsag til sygemelding og førtidspension. Smerter i ryg og lænd koster det danske samfund mere end 6,5 milliarder kroner årligt grundet sygemeldinger og tabt arbejdskraft. Rygproblemer rammer næsten os alle, og rent statistisk får 80% af alle danskere ondt i ryggen.

Ondt i ryggen? - Kært barn, mange navne

I daglig tale går rygsmerter under et af flere navne; ”hold i ryggen”, ”låsning” eller ”hekseskud” blot for at nævne et par eksempler. Rygsmerter og lændesmerter kan føles lokalt i rygsøjlen, enten diffust som en ømhed eller meget specifikt med jagende smerter. Der kan være udstråling og refererede smertertil brystkassen, flanken, hen over lænden, til hofterne eller ned mod balle og ben. Der kan være summende, prikkende og stikkende fornemmelse, og tilmed også nedsat følesans. Typisk kan man også opleve nedsat bevægelighed i en eller flere retninger.

Hvad er rygsmerter?

Rygsmerter er sjældent farlige, og ofte skyldes de ikke en egentlig skade eller sygdom i kroppen. Årsagen til ondt i ryggen og ondt i lænden skyldes en af mange faktorer – og ofte flere. Forskningen peger på, at smerter i højere grad er et tegn på vævs-beskyttelse end egentlig vævs-skade. Det betyder også, at man ofte ikke kan pege på én specifik årsag eller forklaring, hvorfor det nu kaldes ”uspecifikke rygsmerter”.

Man deler rygsmerter op i akutte (<6 uger), subakutte (6-12 uger) og kroniske smerter i ryggen (>3 måneder). Af de akutte tilfælde udgør uspecifikke og ufarlige rygsmerter 80-90%. Diskusprolaps med eller uden påvirkning af nerverødder, samt refererede smerter fra diske og forsnævring af rodkanalen står for ca. 10%. Til slut udgør frakturer, gigtsygdom og anden alvorlig sygdom de sidste 1-5%.

Hvornår skal jeg søge behandling for rygsmerter?

Selvom rygsmerter og lændesmerter sjældent skyldes alvorlig sygdom, og ofte er ufarlige og forbipasserende, kan det være en god ide at søge hjælp hos en sundhedsprofessionel. Det er især en god ide, hvis du er bekymret, ikke har oplevet bedring inden for et par uger, eller blot ønsker rådgivning, vejledning og evt. manuel behandling. Har du udstrålende symptomer i arme eller ben, smerter i hvile eller om natten, problemer med vandladning eller at holde på afføring samt sygdomsfornemmelse og influenzalingende symptomer, er det også vigtigt, at du henvender dig og bliver undersøgt.

Undersøgelse hos rygcenter i Århus

Hos CorpusCare, dit rygcenter i Århus C, er vi altid parat til at hjælpe dig, hvad enten du lider af rygsmerter eller lændesmerter. Vi er meget kompetente inden for undersøgelse, udredning og behandling af akutte såvel som længerevarende smerter i ryggen, og vi lever altid op til gældende kliniske retningslinjer. Vores tværfaglige setup gør os i stand til at undersøge, konferere og udrede på tværs af flere sundhedsprofessioner, for at sikre dig det mest trygge og effektive forløb fra du kommer, til du går.

Du kan læse mere om, hvad vi kan gøre for dig i vores rygcenter her

Ønsker du at bestille en tid til konsultation, kan du se telefontider og kontakte hos her.  Da det ikke kræver en lægehenvisning at få en konsultation hos en kiroprakator, kan du også vælge at booke en tid online.